Keravanjokis fremtid set fra en landskabsarkitekts perspektiv

Aalto Universitys diplomafhandling er blevet bygget i samspil med befolkningen i Kerava. Undersøgelsen åbner op for byboernes ønsker og udviklingsideer vedrørende Keravanjoki-dalen.

Er uddannet landskabsarkitekt Heta Pääkkönen specialet er interessant læsning. Pääkkönen afsluttede sin afhandling ved Aalto Universitet som et bestillingsarbejde for Keravas byudviklingstjenester, hvor han arbejdede under sine studier. Landskabsarkitektuddannelsen omfattede studier relateret til landskabsdesign og økologi samt byplanlægning.

Deltagelse i centrum for landskabsarkitektens designarbejde

Pääkkönen samlede materiale til sin afhandling ved at involvere befolkningen i Kerava. Gennem deltagelse bliver det synligt, hvilken slags rum byboerne oplever Keravanjokilaakso, og hvordan de ser på ådalens fremtid. Derudover kortlægger arbejdet, hvilke ting beboerne mener, der skal tages højde for i planlægningen af ​​området, og hvilke aktiviteter Keravas befolkning håber på langs floden.

Deltagelse blev implementeret i to dele.

En geospatial databaseret Keravanjoki-undersøgelse blev åbnet for beboerne i efteråret 2023. I onlineundersøgelsen kunne beboerne dele deres billeder, minder, tanker og meninger relateret til Keravanjoki og planlægningen af ​​flodens omgivelser. Ud over undersøgelsen organiserede Pääkkönen to vandreture langs Keravanjoki-floden for beboerne.

Samspillet med beboerne tilfører specialet et værdifuldt perspektiv. De ideer, der præsenteres i værket, er ikke kun baseret på landskabsarkitektens iagttagelser og erfaringer, men er bygget op i samspil med byens borgere.

"En af de centrale teser i arbejdet er, hvordan en landskabsarkitekt kan bruge deltagelse som en del af sin egen planlægningsproces," opsummerer Pääkkönen.

Keravanjoki er et vigtigt landskab for mange, og byens borgere ønsker at være involveret i dets udvikling

En stor del af dem, der deltog i undersøgelsen, mente, at Keravanjoki er et kært og vigtigt landskab, hvis rekreative potentiale ikke er blevet udnyttet af byen. Kivisilta blev kåret som det smukkeste sted på flodbredden.

Naturværdierne knyttet til åen og bevarelse af naturen vakte diskussion. Der var især mange forhåbninger om, at tilgængeligheden til flodbredden ville blive forbedret, så det ville være nemt at komme dertil fra forskellige dele af byen. Man håbede også på hvile- og hvilesteder langs floden.

Diplomafhandlingen skitserer den konceptuelle plan for Keravanjokilaakso

I planlægningsdelen af ​​diplomafhandlingen præsenterer Pääkkönen idéplanen for Keravanjokilaakso, der er skabt på baggrund af landskabsanalyse og deltagelse, og hvordan deltagelse har påvirket planlægningen. Til sidst i arbejdet er der et idéplankort og en planbeskrivelse.

Planen diskuterer blandt andet åruter og ideer til nye aktiviteter langs åen med udgangspunkt i beboernes tanker. Vigtigere end individuelle ideer er dog, hvor vigtig Keravanjoki er for beboerne.

"Vigtigheden er allerede bevist af det faktum, at en snes mennesker fra Kerava på en regnfuld og efterårs hverdagseftermiddag, som ønskede at gøre deres stemme hørt, når de overvejede fremtiden for det landskab, der er vigtigt for dem, trådte langs den mudrede flodbred med mig," siger Pääkkönen.

Pääkkönens diplomafhandling kan læses i sin helhed i Aaltodocs publikationsarkiv.