Hilsen fra Kerava - september nyhedsbrevet er udkommet

godtä fra Kerava,

Et af målene med nyhedsbrevet er at øge åbenheden og gennemsigtigheden i vores drift. Gennemsigtighed er vores værdi, og vi ønsker altid at tilbyde bedre muligheder for at følge det udviklingsarbejde, der udføres i byen.

Vi ønsker også at fremme mulighederne for inklusion. Jeg tror oprigtigt på, at vi bedst kan udvikle vores hjemby sammen.

Vi udgav resultaterne af den kommunale undersøgelse i begyndelsen af ​​september. Gennem undersøgelsen ønskede vi at kortlægge din tilfredshed med ydelserne. Vi har fået mange svar - tak til hver respondent! Din feedback vil blive brugt i fornyelse og udvikling af driften.

Et par korte tilbagetrækninger fra resultaterne. Vores fremragende bibliotek og aktiviteterne på Kerava College fik velfortjent ros. Men ifølge resultaterne er der stadig plads til forbedringer i byudviklingen og borgernes tryghed. Vi er særligt opmærksomme på denne feedback.

I fremtiden ønsker vi også at dele sikkerhedsrelateret information med dig på denne kanal. Fra næste udgivelse vil vores sikkerhedschef Jussi Komokallio arbejde som klummeskribent for nyhedsbrevet sammen med andre skribenter.

I dette første brev er der samlet indhold fra forskellige emner og perspektiver. Medlemmer af byens ledelsesteam er udvalgt som forfattere. Du kan blandt andet læse om planlægningen af ​​bymidten, energikrisens påvirkning af byen, udvikling af sundheds- og sikkerhedsydelser og aktuelle problemstillinger inden for kommunikation. Derudover tilbyder vi anmeldelser af inklusion og arbejdslivsrettet uddannelse.

Kerava er udviklet på mange forskellige måder. I flere tekster kommer udviklingsarbejde op, som udføres i overflod i forskellige industrier og funktioner i byen. Deltag sammen med os i dette arbejde ved at give os feedback.

Fortæl os også, hvad du synes om dette nyhedsbrev. Hvilke emner vil du gerne læse om i fremtiden?

Jeg ønsker dig gode læsestunder med byens nyhedsbrev og et dejligt efterår,

Kirsi Rontu, borgmesteren

Social- og sundhedstjenester vil flytte til velfærdsområdet, men forbedringen af ​​tjenesterne i Kerava vil fortsætte

Fra 1.1.2023. januar XNUMX vil de sociale og sundhedsmæssige tjenester i byen Kerava blive overført til Vantaa og Keravas velfærdsområde. På trods af den historiske organisationsreform, der er ved at blive udarbejdet i fuld gang, vil vores ydelser også fortsætte med at blive aktivt udviklet i løbet af efteråret til gavn for indbyggerne i Kerava, og arbejdet fortsætter gnidningsløst næste år på velfærdsområdet.

Vi forbedrer tilgængeligheden og tilgængeligheden af ​​tjenester ved at udvikle vejledning og rådgivning

Kerava piloterer vejlednings- og rådgivningspiloter med Vantaa som en del af projektet Future Social Security Center, både inden for socialt arbejde for voksne og i tjenester til familier med børn. Formålet er at give kommunens beboere rettidig og lettilgængelig information, vejledning og rådgivning om sociale tilbud.

Målet er, at borgeren får taget hånd om sin sag på én gang, føler sig hjulpet og ved, hvordan han skal gå videre i sin egen situation.

Socialt arbejde for voksne tilbyder voksensocial vejledning og rådgivning uden tidsbestilling på 1. sal i Sampola servicecenter to-fre fra 8.30:10 til 13 og i sundhedscentrets B-lobby fra 14.30 til 8.30:11 og tir fra 09 :2949 til 2120. Der tilbydes vejledning og rådgivning Du kan kontakte tjenesten på telefon på 10-11.30 XNUMX man-fre kl: XNUMX-XNUMX.

Ydelserne til børnefamilier tilbyder vejledning og rådgivning i børnefamiliers hverdagsudfordringer og spørgsmål i forbindelse med børneopdragelse eller forældreskab. I vejlednings- og rådgivningstjenesten er det muligt at søge efter fungerende løsninger allerede under samtalen. Om nødvendigt vil en professionel vejlede dig til den rigtige service. Gennem vejlednings- og rådgivningstjenesten kan du også søge familierådgivning, hjemmeservice til børnefamilier eller rådgivning af familiearbejde. Kontakt tjenesten ved at ringe på 09-2949 2120 man-fre kl: 9-12.

Kerava Health Center fornyer sin rådgivnings- og aftaleservice

Fra onsdag den 28.9.2022. september XNUMX bedes kunderne kontakte sundhedscentret på forhånd for at vurdere behovet for behandling. Patienter med behov for akut behandling vil også fremover primært blive betjent efter aftale.

Som følge af reformen vil sundhedscentrets rådgivnings- og patientkontor som udgangspunkt ikke længere bestille tider på stedet, men kunder skal primært kontakte sundhedscentret elektronisk. Gennem Kliniks onlinetjeneste eller alternativt telefonisk ved at ringe til sundhedscentret. Hvis kunden ikke ved, hvordan man bestiller tid online eller telefonisk, vil personalet på rådgivnings- og patientkontoret vejlede kunden i at bestille tid. Du kan stadig nå den lave tærskel vippepunkt uden et forudsigende opkald.

Sundhedscentrets tidsbestillingsnummer 09 2949 3456 betjener både ikke-haste og akutte klienter på hverdage, mandag til torsdag fra 8 til 15.45 og om fredage fra 8 til 14. Ved opkald til nummeret skal kunden vælge, om der er tale om akut eller ikke akut sygdom eller symptom. En sundhedsperson vil vurdere behovet for behandling over telefonen og eventuelt bestille tid hos en sygeplejerske eller læge.

Målet er endnu mere effektiv servicekontrol

Målet med den fornyede rådgivnings- og tidsbestillingsservice er at lette adgangen til behandling for sundhedscentrets kunder. Når kunden på forhånd er i kontakt med sundhedscentret, kan han hurtigere tilbydes de rigtige ydelser. Mange ting kan også klares nemt over telefonen uden at besøge et sundhedscenter.

Medicinudleveringsmaskiner, der fremmer medicinsikkerhed, piloterer brugen af ​​fjernplejetjenester i hjemmet

Fra begyndelsen af ​​2022 er der inden for ansvarsområdet for ydelser, der understøtter overlevelse i hverdagen, taget medicinudleveringsmaskiner i brug for egnede hjemmeplejekunder i henhold til udbud afholdt sammen med Vantaa. Målet har især været at øge og sikre kundernes lægemiddelsikkerhed. Hermed har det også været muligt at udligne de såkaldte målretning af tidskritiske besøg (især om morgenen) i hjemmeplejen og styring af medarbejdernes arbejdsindsats mere jævnt. Efter implementeringen er antallet af brugere af tjenesten allerede steget til omkring 25 kunder.

Stigningen i antallet af personer med behov for hjemmepleje skal også imødekommes ved at udvikle servicemenuen og skræddersy servicepakker. Et pilotprojekt til fremme af fjerntjenester i 2022 er også iværksat i projektforberedelsen af ​​velfærdsområdet.

Olli Huuskonen, afdelingsleder, social- og sundhedssektoren

Hvordan reducerer byen elforbruget?

Stigningen i elkontraktpriserne har været et varmt diskussionsemne i løbet af efteråret. Det er lykkedes at minimere byens egne risici fra stigende elpriser med en overkommelig langtidskontrakt, men på trods af dette forsøger byen aktivt at finde måder at reducere elforbruget på. Energibesparende tiltag kan lette udfordringen med elforsyning, men i de bedste tilfælde kan der også opnås permanente omkostningsbesparelser, når forbruget forbliver på et lavere niveau.

Den traditionelle måde at reducere elforbruget på har været at slukke for gadebelysningen. Imidlertid har belysningsteknologier udviklet sig til at forbruge væsentligt mindre energi, hvilket væsentligt har reduceret effektiviteten af ​​proceduren. Endelig er LED-lamper blevet mere almindelige, som allerede er omkring to tredjedele af gadebelysningen i Keravank. I dag udgør belysningen mindre end 15 % af byens elforbrug. En ny mulighed inden for gadebelysning er dæmpbarhed, som er begyndt at blive udnyttet i Kerava, så de fleste gadebelysninger om natten dæmpes til cirka halvdelen af ​​deres fulde effekt, hvilket er en meget bedre mulighed end at slukke helt fra gadesikkerhedssynspunkt, men det påvirker også mængden af ​​forbrug. Gennemtænkt dæmpning kan også bruges til at reducere spidsbelastninger i elforbruget.

Det meste af den elektricitet, som byen bruger, forbruges i fast ejendom, hvor elektricitet bruges til at opretholde normal drift. Der bruges ikke strøm til opvarmning, men bygningerne opvarmes med lokal fjernvarme. Den forbrugsmæssigt mest markante destination er et sundhedscenter, hvor der forbruges næsten lige så meget strøm som gadelysnettet i alt. Der bruges også store mængder strøm til at opretholde driften af ​​skøjtehallen, svømmehallen og landsvømmehallen. Næste på listen er de store integrerede skoler og biblioteket. I den kommende vinter skal Maauimalas elforbrug sættes til nul, så der ikke bliver organiseret vinterbadning. I forhold til energiforbruget har det været en service, der forbruger meget i forhold til antallet af brugere.

Det meste af forbruget akkumuleres fra små vandløb, fx som forsyningselektricitet, og i disse er en væsentlig måde at finde besparelsesmål på brugernes egen indsigt i, hvordan forbruget kan reduceres. Den generelle tendens har været, at nyere apparater forbruger mindre strøm end ældre apparater, men til gengæld er der kommet mange flere apparater, der forbruger strøm også i offentlige rum, hvorfor det samlede forbrug ikke er faldet, selvom enhedsbasen er blevet fornyet.

Blandt de enkelte forbrugskilder er den største ventilation, hvis tilpasning kræver ekspertise og præcision. Hvis det gøres forkert, kan klemning af ventilation føre til skader på bygningskonstruktioner og forårsage betydelig skade. Det er dog muligt at justere ventilationen f.eks. afhængig af hvor mange mennesker der er eller hvad kuldioxidkoncentrationerne er i lokalerne. Allerede før krisens begyndelse har byen investeret i sensorteknologi, som gør det muligt at opnå mere præcise og realtids-situationsbestemte informationer om ejendomme end tidligere. Ventilationseffekten kan optimeres efter de herskende forhold, hvilket reducerer både elforbruget og behovet for opvarmning.

Erkki Vähätörmä, vs. filialleder teknologigren

Byen udvikles konsekvent og alsidig

Keravas nye bystrategi indeholder mange ambitiøse og gode mål, der definerer det udviklingsarbejde, der udføres i byen. Den af ​​byrådet godkendte strategi er et fremragende værktøj på topniveau for os embedsmænd, som konsekvent leder vores arbejde i den rigtige retning. Operationens røde tråd kan findes i strategien.

Bystrategier gentager ofte den samme type sætninger, som let kunne overføres fra en strategi til en anden, så længe lokaliteternes navne huskes opdateret. Målene er forståeligt nok af samme type. Det kan i et vist omfang også være tilfældet hos os, men jeg tror, ​​at Kervas bystrategi har styrker, som mange andre strategier ikke har. Retningen er klar, åbningerne er fede.

Et eksempel på at hæve målniveauet er beslutningen om at forny byens brand. Selvom det pågældende projekt startede allerede i midten af ​​sidste år, er arbejdet i tråd med bystrategiens mål.

Det står skrevet i strategien, at vi ønsker at understrege vores omdømme som kultur- og begivenhedsby. Kultur-, sports- og sportsbegivenheder øger Keravas vitalitet. Derudover er hensynet til forskellige beboergrupper og bybefolkningens deltagelse vigtigt for os. Vi ønsker at udvikle Kerava sammen med byens borgere.

Keravas brand vil i fremtiden bygges op omkring sloganet "City for culture". Arrangementer, deltagelse og kultur i forskellige former bringes på banen. Det er et strategisk valg og en ændring i den måde, vi opererer på.

Disse strategiske valg er baseret på feedback fra borgerne. I byens strategiundersøgelse i løbet af sommeren 2021 spurgte vi, hvad indbyggerne i Kerava synes er vellykket i forhold til byens image. Svarene understregede rollen som kunstby, grøn by og cirkusby.

De brandvalg, der kom ud af strategien, er dristige og afspejles i vores drift på mange måder. Inklusion øges hele tiden, og vi ønsker at inddrage bybefolkningen stærkere og stærkere i udviklingsarbejdet. Byen er for alle, og den udvikler sig hele tiden gennem fælles arbejde. Keravas dag var det første sæt begivenheder ifølge det nye mærke. Det var glædeligt at se, at mange mennesker fra Kerava deltog i dette arrangement på forskellige måder. Det er godt at fortsætte.

Ideen om en by for kultur kan også ses som et hovedtema i det nye look. Det nye "Kehys"-logo refererer til byen, der fungerer som en eventplatform for dens indbyggere. Byen er en ramme og en muliggører, men byens indhold og ånd skabes af indbyggerne. Den mangfoldige og flerstemmige Kerava er også synlig i byens farvepalet, fra én hovedfarve til mange forskellige hovedfarver.

At forny mærket er derfor en del af en større helhed. Vi håber, at flere og flere i fremtiden vil se vores by som en attraktiv og levende nordspids af hovedstadsregionen, der har modet og viljen til at forny sig for at sikre kommunernes trivsel.

Thomas Sund, kommunikationsdirektør

Byen tilbyder alsidige pædagogiske løsninger til unge

Fremtidens medarbejdere skal have flere og flere omfattende og alsidige kompetencer. Kerava ønsker at tilbyde unge muligheder for mere fleksible og individuelle læringsmetoder. Unge er samfundets fremtidige ressource. Gennem alsidige undervisningsløsninger ønsker vi at øge de unges tro på fremtiden. En god uddannelse giver dig mulighed for at realisere dine drømme i fremtiden.

Den arbejdslivsorienterede undervisning TEPPO startede i Kerava

Arbejdslivsorienteret uddannelse, mere kendt som "TEPPO", startede i Kerava i begyndelsen af ​​efterårssemesteret 2022. Denne grunduddannelse henvender sig til elever i 8-9 klasse, der studerer i almen uddannelse i Kerava.

Formålet med grunduddannelse med fokus på arbejdsliv er at gøre eleverne fortrolige med arbejdslivet allerede i folkeskolen. Studierne veksler mellem praktikophold på arbejdspladsen og grunduddannelse i skolen. I undervisningen styrkes elevernes arbejdslivskompetencer, skabes fleksible studieveje og identificering og anerkendelse af kompetence diversificeres.

Ved hjælp af en ny form for studier får eleverne erkendt deres egne styrker og øvet deres beslutningsevner. Arbejdslivet og arbejdsfællesskabet underviser i arbejdslivskompetencer, tidsstyring og former holdninger. Formålet med arbejdslivsstudier er at udvide de studerendes viden om arbejdslivet og give dem kompetencer til karriereplanlægning. I løbet af dit studie kan du også lære forskellige arbejdspladser og erhverv at kende i deres virkelige miljø.

TEPPO-studerende får motivation og alsidige ressourcer til at bygge deres fremtid gennem arbejdsrettede studier.

Arbejdsgiveren nyder også godt af uddannelse med fokus på arbejdslivet

At organisere uddannelse med fokus på arbejdslivet gavner i bedste fald også de lokale arbejdsgivere. Keravas uddannelses- og træningsindustri er forpligtet til at samarbejde med mange facetter med virksomheder for at implementere arbejdslivsorienteret læring og tilbyde denne mulighed for unge fra Kerava.

Arbejdsgiveren får gjort sin virksomhed og aktiviteter kendt blandt unge. Elever i praktikperiode er for eksempel gode kandidater til sommer- og sæsonansatte. Unge har mange ideer og synspunkter. Med hjælp fra unge mennesker kan arbejdsgivere skærpe deres virksomhedsimage, få nye ideer og genopfriske deres driftskultur.

En virksomhed, der tilbyder arbejdslivsperioder, har mulighed for at lære fremtidige medarbejdere at kende og være med til at udvikle deres kompetencer. Arbejdsgiverne har mulighed for også at tage arbejdslivsviden med til skolerne. De har mulighed for at få en dialog med skolerne om, hvad der forventes af fremtidige medarbejdere, og hvilke kompetencer der skal undervises i på skolen.

Var du interesseret?

Ansøgning om arbejdslivsrettet grunduddannelse sker i en særskilt ansøgning i foråret. Du kan finde mere information om ansøgningsprocessen fra vores hjemmeside.

Tiina Larsson, filialleder, uddannelses- og undervisningsafdeling 

Keravas centrum er planlagt ud fra resultaterne af arkitektkonkurrencen

En international idékonkurrence blev afholdt fra den 15.11.2021. november 15.2.2022 til den 46. februar XNUMX som grundlag for fremtidsvisionen for Kerava stationsområdet. Der kom i alt XNUMX godkendte forslag til konkurrencen. Kerava er klart interessant som designdestination, antallet af konkurrenceforslag overraskede os positivt. Tre lige stærke værker blev kåret som vindere, og juryen gav dem alle forslag til opfølgende tiltag.

Forslaget "GODT LIVSSPIL"Arkkitehtoimisto AJAK Oy blev fundet bag, og på baggrund af deres arbejde er vi begyndt at videreudvikle planen for adgangsparkeringen ved Kerava station. Konkurrencens resultat påvirker såvel parkeringsbygningens facadeløsning som de mere detaljerede designløsninger af boligbebyggelsen, såsom det grønne miljø, facader og fællesrum. 

Planlægningen af ​​stationsområdet er styret af konkurrenceforslaget "KERAVA GAME OF LIFE", der har gode ideer om eksempelvis det grønne miljø.

"Puuhatta", en ny stationspark på østsiden af ​​banen blev indsigtsfuldt præsenteret i planen for at understrege den grønne forbindelse af Heikkilänmäki.

Det tredje værk, der nåede den delte førsteplads, fik på mystisk vis navnet "0103014” og skaberen af ​​dette forslag var RE-Studio fra Holland. Byens træarkitektur, en generel tilgang til bybilledet og en mangfoldig blokstruktur var særligt vellykkede i deres arbejde. Med udgangspunkt i dette forslag vil bymidtens brandguide blive opdateret, og arbejdets ideer vil også blive ført til det regionale udviklingsbillede af bymidten.

Forslaget "0103014" præsenterede forskelligartede blokke, hvor forskellige tagformer og lavere og højere bygninger er blevet kombineret på en flot måde. 

Regionalt udviklingsbillede af centret

Den regionale udviklingsplan for Keravas centrum er blevet godkendt i 2021 frem til udkastet. De bedste løsninger til det regionale udviklingsbillede er taget fra vinderværkerne fra Asemanseutu-arkitektkonkurrencen. Stationen får anvist et parkområde, gadeadgang og byggepladser på østsiden af ​​banen. Den regionale udviklingsplan vil blive forelagt til godkendelse i løbet af efteråret 2022.

Stationsarealplanændring

Målet er at udarbejde den foreslåede ændring af grundplanen for Kerava stations tilslutningsparkering, det vil sige stationsområdet, inden udgangen af ​​2022. Planen er i øjeblikket under udarbejdelse ikke kun til kvalitetsbestemmelser baseret på en arkitektkonkurrence, men også for gade-, park- og pladsområder omkring stationen. Parkering, offentlige transporttog og busser, taxaer, cykling, gang og service og forretningstrafik mødes i Keravas centrale mobilitetsknudepunkt. Alle former for bevægelse for alle aldre er taget højde for i designet.

Der planlægges også boliger og erhvervslokaler i nærheden af ​​stationen. Det giver mening at placere lejligheder på forskellige måder i nærheden af ​​tjenester og ved transportknudepunkter. Udgangspunktet i planlægningen af ​​stationsområdet er klimamæssige principper og især pleje af bygrønt og det eksisterende værdimiljø. Nye rapporter og planer vil blive offentliggjort, når planforslaget er tilgængeligt til gennemsyn. Asemanseutu er et vigtigt projekt for Kerava, og efterhånden som planen skrider frem, vil der også blive arrangeret et beboermøde, som vil blive kommunikeret så bredt ud som muligt. Velkommen til byudviklingens beboermøder!  

Pia Sjöroos, direktør for byplanlægning

Boligmesse i Kervas Kivisilla-område 2024

Et vidunderligt Asuntomessu-område er i øjeblikket ved at blive bygget i Kivisilta. Messen slår dørene op i juli 2024, men vi har gennem længere tid lavet baggrundsarbejde i byen i form af udstykning og anden planlægning.

I øjeblikket bygges der kommunalteknik i området, som skal stå færdigt ved udgangen af ​​året. Samtidig med at messeområdets gader og gårdhaver tager form, er valgene af bygherrer i gang. I området vil du se flere højkvalitets træbyggeprojekter samt projekter, hvor cirkulær økonomitænkning i overensstemmelse med messens tema realiseres på mange forskellige måder.

Efterhånden som boligmessen nærmer sig, øger vi hele tiden kommunikationen relateret til projektet. Du kan læse mere om byggeriet af boligmessen i kommende nyhedsbreve og på den finske boligmesses hjemmeside om Kerava-sektionen Kerava 2024 | Boligmesse.

Sofia Amberla, projektleder

Byen er en platform for beboernes aktiviteter

Når vi udvikler vores arbejde, er der fokus på beboeren. Der tales meget om inklusion, men dens lige realisering er allerede en sværere opgave. Efter min egen opfattelse betyder lige deltagelse frem for alt at give et synspunkt til grupper, der ikke ved hvordan, ikke er i stand til eller tør sige deres mening. Det er at lytte til de stille små stemmer.

Gennem årtierne har byboerens rolle ændret sig fra vælger til problemløser, mens embedsmanden er blevet en muliggører i det 2000. århundrede. Byen er ikke længere kun et produktionsanlæg, men også en platform for byboere til at gøre og realisere sig selv. Hvordan kan vi svare på det?

Vi støtter deltagelse ikke kun med studie- og hobbymuligheder, men også med arrangementer og legater. Event- og hobbyinformation er blevet samlet i Keravas event- og hobbykalendere siden foråret: events.kerava.fi blandet hobbies.kerava.fi. Du kan også tilføje begivenheder eller hobbyer, som du er ansvarlig for at organisere, til kalenderne.

En for nylig indført, ny form for bistand er at støtte bybefolkningens uafhængige aktiviteter. Den kan bruges til at dække for eksempel udgifter til et mindre naboarrangement eller andet offentligt arrangement. Der er fem ansøgningsperioder om året, og kriterierne understøtter fællesskabsånd og muligheden for deltagelse åben for alle. Tilskuddet støtter med andre ord aktiviteter, hvis indhold bestemmes af byboerne selv.

Der vil være to klinikker i oktober-november, hvor vi sparrer med foreninger og beboere for at arrangere deres egne arrangementer. Vi drøfter med dig, hvilke former for implementeringsmuligheder dine egne ideer kunne have - hvilken slags arbejde de kræver i praksis, hvem der skal spørges til råds, hvordan man søger bistand, og hvem der kunne være egnede samarbejdspartnere.

Organiser begivenheden, der vil blive afholdt klinikker i Satu-fløjen på Kerava-biblioteket mandag den 31.10. oktober. kl 17.30–19.30 og ons 23.11. fra 17.30 til 19.30. Ud over mig vil der som minimum være kulturservicechef Saara Juvonen, sportsdirektør Eeva Saarinen, ungdomsservicedirektør Jari Päkkilä og biblioteksservicedirektør Maria Bang. Begge begivenheder har samme indhold. Klinikkerne glæder sig ikke kun til næste år, men også til byens 100 års jubilæum i 2024. Giv gerne budskabet videre - vi håber at se dig i klinikken!

Anu Laitila, filialleder, fritid og trivsel