Støtte til at studere

På Kerava gymnasiet får eleverne støtte til at planlægge deres studier og komme videre i deres studier. Studenterplejens, studievejledernes og speciallærernes ydelser støtter den studerende under studiet.

Studievejledning

  • Når du ikke ved, hvem du skal spørge - spørg en opo! Studievejlederen sætter nye studerende ind i den personlige planlægning af deres studie og hjælper med forhold vedrørende deres studie, som bl.a.

    • opstilling af studiemål
    • udarbejdelse af en studieplan
    • træffer foreløbige kursusvalg
    • informere om studentereksamen
    • postgraduate studier og karriereplanlægning

    At bremse dine studier og ændre en lang matematik eller sprog til en kort bør altid drøftes med din studievejleder. Studievejlederen skal også konsulteres, når den studerende ønsker at tilføje studier fra andre uddannelsesinstitutioner til sin gymnasiale eksamen, såsom voksengymnasium eller Keuda professionshøjskole.

    Drøftelser med studievejleder er fortrolige. Det er godt at besøge studievejlederen for at drøfte de forskellige stadier af dit studie. På den måde kan den studerende afklare sine mål og sikre realiseringen af ​​studieplanen.

     

Kontakt din studievejleder

Kontakt til studievejledere foregår primært via e-mail eller Wilma besked. Grupperne superviseret af studievejlederne er i Wilma under Lærere linket.

Studenterplejeydelser

  • Målet med elevplejen er blandt andet at fremme elevernes læring og trivsel og at varetage trivslen i skolefællesskabet.

    En elev på gymnasiale uddannelser har ret til elevpleje, som fremmer hans fysiske, psykiske og sociale sundhed og velbefindende og dermed understøtter studier og læring. Studenterpleje omfatter tjenester fra studerendes sundhedspleje (sygeplejersker og læger), psykologer og kuratorer.

    Uddannelsesinstitutionen og dens beliggenhed er ansvarlig for at tilrettelægge elevplejen. Fra begyndelsen af ​​2023 overføres ansvaret for tilrettelæggelse af studietilbud til velfærdsområder. De tilrettelægger studieplejetilbud til alle gymnasieelever, uanset hvilken kommune de bor i.

  • Mål for studerendes sundhedspleje

    Målet med de studerendes sundhedspleje er at understøtte elevens samlede mestring. På deres første studieår har de studerende mulighed for at blive visiteret af en sundhedsplejerske.

    Lægeundersøgelser

    Lægeundersøgelser er fokuseret på andet studieår. Om nødvendigt foretages lægeundersøgelse allerede i første studieår. Du kan få en lægetid hos en sundhedsplejerske.

    Syg modtagelse

    Sundhedsplejersken har en daglig sygetid til dem, der pludselig er syge og til hurtige forretninger. Ved behov kan der reserveres længere tid til den studerende til diskussion og rådgivning.

  • Kuratoren er en socialfaglig ekspert, der arbejder på skolen. Formålet med kuratorens arbejde er at fremme og understøtte unges skolegang, læring og psykiske trivsel. Værket lægger vægt på en helhedsforståelse for elevernes livssituation og betydningen af ​​sociale relationer i baggrunden for trivsel.

    Hvornår skal kurator

    Emnet for kuratormødet kan relateres til fx den studerendes fravær og faldet i studiemotivationen, hvor den studerende kan drøfte årsagerne til fraværet sammen med kuratoren.

    Kuratoren kan støtte den studerende i en svær livssituation og hjælpe med problemer relateret til sociale relationer. Kuratoren kan hjælpe med udredning af forskellige sociale ydelser eller fx i forhold i forbindelse med søgning af lejlighed.

    Kurator kan om nødvendigt med den studerendes tilladelse samarbejde med uddannelsesinstitutionens øvrige personale. Der kan også samarbejdes med myndigheder uden for uddannelsesinstitutionen, såsom Kela, kommunens ungdomstilbud og organisationer.

    Kuratormøde og udnævnelse

    Kuratoren er tilgængelig på gymnasiet tre dage om ugen. Kuratorkontoret finder du på skolens første sal i elevplejefløjen.

    Aftaler til kuratormødet kan ske enten på telefon, Wilma besked eller e-mail. Eleven kan også selv lave en aftale med kurator på stedet. Elevens forældre eller lærere kan også kontakte kurator. Møder er altid baseret på elevens frivillighed.

  • Målet med psykologens arbejde er at understøtte elevernes psykiske trivsel i samarbejde med uddannelsesinstitutionens personale.

    Hvornår skal man se en psykolog

    Du kan kontakte en psykolog fx på grund af studierelateret stress, indlæringsproblemer, depression, angst, bekymringer i relation til mellemmenneskelige relationer eller forskellige krisesituationer.

    Psykologens støttebesøg er frivillige, fortrolige og gratis. Eleven henvises om nødvendigt til yderligere undersøgelser eller behandling eller andre ydelser.

    Udover personlig modtagelse deltager psykologen i forskellige elevspecifikke og fællesskabsmøder på uddannelsesinstitutionen og om nødvendigt i andre situationer, der kræver ekspertise fra elevplejen.

    Møde med psykolog og aftale tid

    Den bedste måde at kontakte en psykolog på er telefonisk. Du kan ringe eller sende en sms. Du kan også komme i kontakt via Wilma eller mail. I akutte situationer skal der altid tages kontakt telefonisk. Psykologkontoret finder du på skolens 1. sal i elevplejefløjen.

    Du kan også søge om at komme til psykolog gennem fx en forælder, studerende på sundhedsplejersken, lærer eller studievejleder.

Kontakt sundhedsplejerske, kurator og psykolog

Du kan nå elevstøttepersonalet på e-mail, gennem Wilma, telefonisk eller personligt på stedet. En sygeplejerske, en kurator og en psykolog arbejder i Vantaa-Kerava velfærdsområdet. Kontaktoplysningerne til elevplejepersonalet findes i Wilma.

Særlig støtte og vejledning

  • En elev, der på grund af særlige sprogvanskeligheder eller andre indlæringsvanskeligheder har svært ved at gennemføre sit studie, har ret til at modtage specialundervisning og anden læringsstøtte efter sit individuelle behov.

    Støtteforanstaltningerne gennemføres i samarbejde med pædagogerne. Behovet for støtte vurderes i starten af ​​studierne og løbende efterhånden som studierne skrider frem. Efter ønske fra den studerende registreres støtteaktiviteter i den studerendes personlige studieplan.

    Du kan få særlig støtte

    I gymnasiet kan du få særlig støtte og vejledning, hvis eleven midlertidigt er kommet bagud i studiet, eller hvis elevens muligheder for at præstere på sit studie er svækket på grund af fx sygdom eller handicap. Formålet med støtten er at give de studerende lige muligheder for at gennemføre deres studier, opleve glæden ved at lære og opleve succes.

  • Speciallæreren kortlægger elevernes indlæringsvanskeligheder

    Speciallæreren kortlægger elevernes indlæringsvanskeligheder, laver læsetest og skriver læseerklæringer. Støtteaktiviteter og nødvendige særordninger planlægges og aftales med eleven, som speciallæreren registrerer på skemaet i Wilma efter elevens ønske.

    Speciallæreren arbejder som simultanlærer i timer og værksteder og underviser i studieforløbet "Jeg er gymnasieelev" (KeLu1) for begynderelever.

    Udover gruppestøtte kan du også få individuel vejledning til udvikling af studiekompetencer.

Kontakt en speciallærer

Du kan bestille tid til en speciallærer ved at sende en Wilma-besked eller ved at besøge kontoret.

Specialpædagog

Ofte stillede spørgsmål om indlæringsvanskeligheder

  • Bestil gerne tid hos en speciallærer i god tid, inden du kommer bagud i studiet, eller inden der er akkumuleret en masse uløste opgaver. Et par eksempler på situationer, hvor du bør være i kontakt:

    • Hvis du har brug for individuel støtte til dit studie. For eksempel en situation, hvor det er svært at skrive et essay eller svensk grammatik.
    • Hvis du har brug for en læseerklæring eller særlige arrangementer til eksamen (ekstra tid, separat rum eller andet lignende spørgsmål)
    • Hvis du har svært ved at starte opgaver eller har problemer med tidsstyring
    • Hvis du ønsker at få tips til at forbedre din læring
  • Ja, det kan du, lav en aftale med en speciallærer. Han vil også skrive en udtalelse til dig om ordblindheden.

  • Det er ret almindeligt, at ordblindhed viser sig som vanskeligheder på fremmedsprog og muligvis også på modersmålet.

    Hvis karaktererne i sprog ligger væsentligt under niveauet i andre fag, er det værd at undersøge muligheden for ordblindhed.

    Forklaringen kan også findes i arbejdsmetoder og interesseorientering. At lære sprog kræver blandt andet regelmæssigt, selvstændigt arbejde og opmærksomhed på strukturer.

    Beherskelse af grammatisk sprog er god; på denne måde kan du selvstændigt bruge lærebøger og andet materiale. Hvis du har et svagt grundlag i et fremmedsprog, kan det give vanskeligheder i gymnasiet. Ved at udnytte vejlednings- og støtteforanstaltninger og udvikle studieteknikker kan sprogfærdighederne forbedres meget.

  • Først skal du finde ud af, hvad aversionen er. Vi finder normalt ting frastødende, som vi har svært ved. Hvis læsningen er langsom eller upræcis, linjerne hopper i øjnene, og du ikke vil forstå teksten, kan du få læsevanskeligheder.

    Du kan ikke lade være med at læse det hele. Du kan lette læseopgaven ved at lytte til lydbøger. Du kan nemt få lydbøger fra dit eget hjemmebibliotek, eller du kan bruge kommercielle tjenester. Du kan også være berettiget til et Celia-biblioteksmedlemskab.

    Kontakt speciallæreren, hvis du har svært ved at læse.

     

  • Nogle ordblinde kan have svært ved at holde sig i kø. Linjer kan stå ulæste, eller den samme tekst kan læses flere gange. Læseforståelsen kan blive forstyrret, og det kan være svært at koncentrere sig om indholdet.

    Linjeafgrænsninger kan bruges som hjælp. Det kan også hjælpe at læse farvefilmen igennem. Rækkeskilletegn og farvetransparenter kan f.eks. købes i læremiddelcentret. En lineal kan også gøre det samme. Læser du teksten fra en computer, kan du bruge dybdelæsningsprogrammet i MS Word og OneNote oneline. Når du aktiverer det og vælger linjejusteringsfunktionen, er kun nogle få linjer tekst synlige ad gangen. Med dybdelæsningsprogrammet kan du også lytte til de tekster, du har skrevet.

  • Brug et korrekturprogram, hvis det er muligt. Du bør også forstørre skrifttypen. Prøv at finde en skrifttype, der er nemmere at læse. Du skal dog ændre din tekst efter behov, når du har kontrolleret og redigeret teksten tilstrækkeligt.

    Retten til at forstørre skrifttypen er en særlig ordning til yo-eksamen, som rekvireres særskilt. Så det er værd at prøve at se, om det er nyttigt at øge skrifttypen.

  • Spørg en lærer eller speciallærer om vejledning. Det er godt at være opmærksom på, at det sjældent opfattes let at skrive en tekst. At skrive involverer smerten ved skabelsen, måske frygten for at fejle, som kan hæmme udtryk.

    Det vigtigste er at skrive dine tanker ned og ikke vente på inspiration. Det er nemt at modificere den eksisterende tekst, og ved hjælp af feedback fra læreren vil dit eget udtryk gradvist udvikle sig. Du bør aktivt bede om feedback.

  • Drøft sagen med læreren og bed om mere tid til eksamen. Det er en god idé også at registrere det hyppige behov for ekstra tid i gymnasiestøtteplanen.

    Kontakt speciallæreren, hvis du ønsker at drøfte ekstra tid til eksamen.

  • Tjek særordningerne på studentereksamennævnets hjemmeside.

    Kontakt speciallæreren, hvis du ønsker at drøfte særlige arrangementer.

  • YTL ønsker, at udtalelserne er nyere, fremsat under gymnasiet. En læsevanskelighed, der tidligere blev anset for mild, kan vise sig at være sværere, fordi eleven på gymnasiestudier støder på helt andre læringsudfordringer end tidligere. Redegørelsen vil derfor blive opdateret, så den afspejler den aktuelle situation.

  • Hovedfokus er på gruppestøtte. Former for gruppestøtte omfatter workshops, der regelmæssigt arrangeres i matematik og svensk. Workshops arrangeres også på modersmålet, men ikke ugentligt. Forfaldne opgaver kan laves under vejledning i modersmålsværkstederne.

    Eleven kan bede faglæreren om hjælpeundervisning, hvis han føler, at den vejledning, der er modtaget på værkstederne, ikke har været tilstrækkelig.

    Eleverne kan bestille tider hos en speciallærer til individuel vejledning.

    I Sverige arrangeres kurser i engelsk og matematik 0 for at gennemgå ting, man har lært i folkeskolen. Du bør vælge 0-kurset, hvis du tidligere har haft betydelige vanskeligheder i disse fag. I England og Sverige er der grupper, der udvikler sig langsommere (R-engelsk og R-svensk).