Kerava gymnasieelever Josefina Taskula og Niklas Habesreiter mødte premierminister Petteri Orpo

De 17-årige elever fra Kerava gymnasiet Josefina Taskula (Tuusula) og Niklas Habesreiter (Kerava) fik sammen med seks andre unge mennesker at møde premierministeren Petteri Orpoa til Statsrådets festlejlighed den 7.2.2024. februar XNUMX.

Vi interviewede de unge, der blev udvalgt til besøget fra Kerava gymnasiet, Josefina og Nikla. Nu hører vi, hvordan besøget var, og hvad vi fik ud af det.

Besked fra en offentlig myndighed

I starten af ​​interviewet var det første interessante spørgsmål, hvordan netop Josefina og Niklas fra Keravan gymnasiet blev udvalgt til at deltage i statsministerens besøg.

-Rektor på vores skole Pertti Tuomi havde modtaget en besked fra det statslige organ, der spurgte, om der ville være nogen fra Kerava gymnasiet på besøg. En lille gruppe lærere havde fået lov til at foreslå egnede elever, husker de unge.

-Dertil blev der tilsyneladende rekrutteret de mest sociale og repræsentative unge, præciserer de unge.

I afslappet stemning et møde med statsministeren

-I starten af ​​besøget så mange unge ud til at have spændinger i luften, men Niklas og jeg havde et meget afslappet humør, husker Josefina.

- Statsministerens assistent kom for at hente os ovenpå, hvor vi mødte Petteri Orpo. Alle de unge gav Orpos hånden, hvorefter vi gik lidt rundt. Vi fik også sat os i speakerens sted. Vi var de eneste unge, der turde sidde i den, fortsætter Josefina begejstret.

Gennem fortrolighed med åben diskussion

- Efter at have lært omgivelserne lidt at kende, samledes vi om bordet. For at starte samtalen spurgte Orpo alle, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Det var en chance for at lære alle de unge at kende, og diskussionsstemningen blev mere åben som et resultat, de unge taler i én stemme.

- Der var allerede udtænkt aktuelle temaer for os deltagere, hvorfra man håbede, at der ville opstå en diskussion. Hovedtemaerne var sikkerhed, trivsel og uddannelse. Samtalen var dog meget uformel, husker de unge.

- Vi havde selv allerede tænkt på vigtige diskussionsemner, men til sidst gjorde vi ikke meget brug af vores foreløbige notater, for diskussionen gik så naturligt, fortsætter de unge sammen.

Alsidighed som mødetrumf

- Vi blev udvalgt til mødet af en meget forskelligartet gruppe. Mindst halvdelen af ​​de unge var tosprogede, så det multikulturelle perspektiv var godt repræsenteret. Deltagernes aldersforskelle gav også forskellige perspektiver til diskussionen. Der var unge fra gymnasiet, fra et par med dobbeltuddannelse, fra mellemskolen og allerede fra arbejdslivet uden for skoleverdenen, opregner de unge.

Aktuelle problemer og svære spørgsmål

- Mod slutningen af ​​mødet rejste jeg forværringen af ​​Finlands sikkerhedssituation, hvor der indtil da mest var blevet sagt godt om sikkerhedsspørgsmål. Jeg brugte bandevold som eksempel, og Orpo sagde så, at han havde ventet på, at nogen ville tage det spørgsmål op. Der ville helt sikkert have været mere at diskutere om dette emne, reflekterer Josefina.

- Jeg spurgte Orpo, hvad han synes om mænds værnepligt, og om der var et lignende system for kvinder, siger Niklas.

- Man lagde mærke til, at Orpo blev lidt overrumplet over Niklas spørgsmål, for han var næsten ikke forberedt på et spørgsmål på det niveau, husker Josefiina med et grin.

- Historien var så god, at tiden ligesom løb ud. Stemningen var så åben og behagelig, at snakken kunne have varet i timevis, opsummerer de unge.

De unges stemme som en del af regeringens arbejde

- Tanken med mødet var at samle emner til regeringen, som de unge synes bør forbedres. Vi har for eksempel talt om mobilforbuddet, og om det virkelig er nødvendigt, forklarer Niklas.

- Jeg har virkelig fået fornemmelsen af, at vores meninger betyder noget, og de vil blive brugt i beslutningstagningen. Orpo skrev vores kommentarer ned og understregede de vigtigste punkter, fortæller de unge med tilfredshed.

Hilsen andre unge

- Oplevelsen var virkelig stor, og hvis sådanne muligheder dukker op, bør du tage dem. På den måde kan de unges stemme virkelig blive hørt, fortæller Josefina begejstret.

- Man bør frimodigt bringe sine egne meninger frem, uden at tænke for meget over andres holdning. Man kan diskutere tingene i god ånd, og man behøver ikke altid være enig med sin ven. Det er dog godt at være høflig og rar over for andre, minder Niklas om.