Ansigt til ansigt bulletin 2/2023

Hilsen fra afdelingslederen

Tak til alle for det forløbne år og jeres værdifulde arbejde for børn og unge i Kerava. Med ordene fra Joulumaa julesang vil jeg ønske jer alle en fredelig juletid og et godt kommende år 2024.
Tiina Larsson

JULELAND

Mangen en rejsende til juleland spørger allerede vejen;
Du kan finde det der, selvom du bliver stille
Jeg ser på stjernerne på himlen og deres perlerække
Det, jeg leder efter i mig selv, er min julefred.

Juleland er tænkt på mange forskellige måder
Hvordan ønsker går i opfyldelse og er så eventyrlignende
Åh, hvis bare jeg kunne få en stor skål grød et sted
Med det vil jeg gerne give fred til verden.

Mange tror, ​​at de vil finde lykken i julelandet,
men den skjuler eller narrer sin søgende.
Lykke, når ingen mølle er klar til at male,
en person skal kun finde fred i sig selv.

Juleland er mere end et fald og sne
Juleland er fredens rige for det menneskelige sind
Og rejsen dertil tager ikke særlig lang tid
Juleland, hvis alle kan finde det i deres hjerte.

Someturva til brug i Kerava

Someturva er en service, der beskytter mod farerne ved sociale medier og hjælper, når du støder på problemsituationer på sociale medier. Fra begyndelsen af ​​2024 vil Someturva betjene elever og studerende på Keravas grundskole og gymnasiale uddannelser samt lærere 24/7.

På sit møde den 21.8.2023. august XNUMX har Keravas byråd godkendt bysikkerhedsprogrammet for byen Kerava. Bysikkerhedsprogrammet har navngivet tiltag, der skal øge sikkerheden. I bysikkerhedsprogrammet har en af ​​de kortsigtede tiltag til at mindske sygdom blandt børn og unge været indførelsen af ​​Someturva-tjenesten i grunduddannelsen og gymnasiet.

Someturva-tjenesten er en anonym og lavtærskeltjeneste, der kan bruges til at stoppe mobning og chikane, inden problemerne eskalerer. Hjælp er tilgængelig gennem tjenesten uanset tid og sted. I applikationen kan du rapportere en vanskelig situation på sociale medier 24/7.

Someturvas eksperter, advokater, socialpsykologer og tekniske eksperter, gennemgår anmeldelsen og sender brugeren et svar, der indeholder juridisk rådgivning, betjeningsvejledning og psykosocial førstehjælp. Someturva-tjenesten hjælper i alle situationer med mobning og chikane på sociale medier, der opstår i og uden for skolen. Derudover indsamler brugen af ​​Someturva-tjenesten statistiske oplysninger til byen om den mobning og chikane, som brugerne udsættes for.

Someturva hjælper med at skabe et mere sikkert læringsmiljø i den digitale verden, forbedrer arbejdssikkerheden og forudsiger og forebygger katastrofer på sociale medier. Derudover understøttes den juridiske beskyttelse af ansvarlige personer.

Social mobning er ikke begrænset til skoletid. Ifølge forskning er hver anden finsk ungdom blevet mobbet på sociale medier eller andre steder på nettet. Næsten hver fjerde lærer og endda mere end halvdelen af ​​folkeskolelærerne har observeret cybermobning mod elever på deres skole. Mere end halvdelen af ​​børnene svarede, at de blev kontaktet af en person, de kendte eller havde mistanke om, var en voksen eller mindst fem år ældre end barnet. 17 procent sagde, at de modtog seksuelle beskeder ugentligt.

Den digitale verden truer sikker læring. Mobning og chikane på sociale medier bringer elevernes trivsel og hverdagsmest i fare. Mobning og chikane på nettet sker ofte skjult for voksne, og der er ikke nok effektive måder at gribe ind på. Eleven efterlades ofte alene.

Lærerne får også hjælp til deres arbejde gennem Someturva. Lærere og andre skolepersonale vil modtage ekspertuddannelse i sociale mediers fænomener, en færdiglavet lektionsmodel med undervisningsvideoer om fænomenet og socialsikringstjeneste til chat med elever samt færdiglavede beskedskabeloner, som forældre kan kommunikere med.

Lad året 2024 blive sikrere for os alle.

Børns rettigheder kunstudstilling

Børnerettighedsugen blev i år fejret med temaet 20.-26.11.2023. november XNUMX Barnet har ret til trivsel. I løbet af ugen har børn og unge sat sig ind i barnets rettigheder og den nationale børnestrategi. Håndteringen af ​​temaet for ugen om børns rettigheder blev startet i Kerava ved hjælp af en kunstudstilling allerede i begyndelsen af ​​november. Børnekunstudstillingen begyndte at lære børnenes strategi og børns rettigheder at kende. At lære hinanden at kende vil fortsætte i løbet af studieåret 2023-2024 med forskellige projekter inden for både førskoleundervisning og grunduddannelse.

Børn og unge i Kerava børnehaver, førskolegrupper og skoleklasser lavede dejlige kunstværker med temaet Jeg kan have det godt, du kan have det godt. En kunstudstilling af værkerne blev organiseret rundt om i Kerava. Værkerne var udstillet fra begyndelsen af ​​november til begyndelsen af ​​december i indkøbscentret Karuselli, i stueetagen af ​​Sampola og i tandklinikken, i børneafdelingen på biblioteket, i Onnila, i gadens vinduer kapel og Ohjaamo, og på plejehjem for ældre i Hopehofi, Vomma og Marttila.

Børn og unges deltagelse er en vigtig del af Keravas småbørnsundervisning og de daglige aktiviteter inden for grunduddannelse. Ved hjælp af kunstprojektet blev børn og unge opfordret til at diskutere og fortælle, hvad netop deres trivsel består af. Hvad betyder trivsel for barnet eller for barnet? Temaet for kunstprojektet blev for eksempel instrueret i at behandle nedenstående problemstillinger sammen med en gruppe børn/klasse:

• Socialt velvære – venskaber
  Hvilken slags ting i børnehaven/skolen, derhjemme eller i forhold til venner gør dig glad og glad? Hvilken slags ting får dig til at føle dig trist/savnet?
• Digital trivsel
  Hvilke ting på sociale medier (for eksempel Snapchat, TikTok, Instagram, Facebook) og gaming får dig til at føle dig godt tilpas? Hvilken slags ting får dig til at føle dig trist/savnet?
• Hobbyer og motion
  På hvilken måde giver fritidsinteresser, motion/bevægelse en god følelse og velvære for barnet? Hvilke aktiviteter (leg, spil, hobbyer) får dig til at føle dig godt tilpas? Hvilken slags ting relateret til hobbyer/motion får dig til at føle dig trist/savnet?
• Et selvvalgt tema/emne, der udspringer af børn og unge.

Børnegrupper og klasser deltog meget aktivt og vidunderligt kreativt i opbygningen af ​​kunstudstillingen. Mange grupper/klasser havde lavet et fælles, skønt arbejde med hele gruppen. I mange af værkerne bliver ting, der er vigtige for børn, og som øger trivslen, malet eller bygget af pap eller papirmasse. Arbejdet for børn og unge var blevet investeret meget ordentligt. Der blev præsenteret flere værker, end arrangørerne turde håbe på. Mange af børnenes forældre gik for at se værkerne på udstillingsstederne, og ældre på plejehjem arrangerede udstillingsvandringer for at se børnenes værker.

Alle voksne tager sig af realiseringen af ​​barnets rettigheder. Du kan finde mere materiale om håndtering af børns rettigheder med børn på følgende websteder: Børns strategi, LapsenOikeudet365 – Børns strategi, Småbørnsundervisning - Lapsennoiket.fi ja For skoler – Lapsenoiket.fi

Hvad er egentlig skolens samfundsstudieomsorg?

Samfundsstudiepleje, eller mere velkendt samfundsfagligt velfærdsarbejde, er en del af den lovpligtige studiepleje. Samfundets velfærdsarbejde er en fælles opgave for alle fagpersoner, der arbejder i skolefællesskabet. Elevplejen skal primært gennemføres som et forebyggende, fælles velfærdsarbejde, der understøtter hele uddannelsesinstitutionens fællesskab.

Planlagte aktiviteter, der fremmer sundhed, sikkerhed og inklusion

I skolernes hverdag er velfærdsarbejdet frem for alt møde, vejledende og omsorgsfuldt. Det er også for eksempel at støtte skolegang, forebyggende misbrugsundervisning, mobning og vold og forebyggelse af fravær. Skolens personale har det primære ansvar for fællesskabets trivsel.

Rektor leder skolens trivselsarbejde og har ansvaret for at udvikle en driftskultur, der fremmer trivsel. Trivselsarbejdet planlægges på møderne i kommunens studieplejegruppe, som omfatter studenterpleje og uddannelses- og undervisningsmedarbejdere. Elever og værger deltager også i planlægningen af ​​det samfundsmæssige velfærdsarbejde.

Følelses- og trivselsfærdigheder undervises i klasser med forskellige fag og for eksempel i tværfaglige læringsenheder, klassevejledertimer og arrangementer på hele skolen. Udvalgte, aktuelle indhold kan også tildeles klassetrin eller klasser efter behov.

Tværfagligt samarbejde mellem professionelle og samarbejde

Ansatte i velfærdsområdet samarbejder med lærere, skoletrænere, familievejledere og skoleungdomsarbejdere.

Kurator Kati Nikulainen arbejder på tre folkeskoler i Kerava. Han ville have noget at sige om samfundets velfærdsarbejde. "De første ting, der kommer til at tænke på, er de kollaborative sikkerhedsfærdighedsklasser for alle elever i Keravas 1.-2. klasser og de gode vs. dårlige ensembler rettet mod 5.-6. klasser."

Skoleungdomsarbejdere og skoletrænere organiserer også forskellige aktiviteter, der understøtter trivsel med deres partnere. Alle 7. klasser er organiserede gruppeaktiviteter, der understøtter deres engagement i mellemskolen. ”Kuratorerne og psykologerne har også været stærkt involveret i grupperingerne, vejledt, støttet, overvåget og hjulpet på mange måder. Det er et eksempel på et gnidningsløst samarbejde mellem forskellige fagprofessionelle i skolerne", skoleungdomsarbejdskoordinator Katri Hytönen fortæller.

Lavtærskelmøder og dybdegående samtaler

På Päivölänlaakso-skolen udføres velfærdsarbejdet for eksempel ved at gå ind i klasserne. Med et samlet team - kurator, forstander, skoleungdomsmedarbejder, familievejleder, sundhedsplejerske - mødes alle klasser i løbet af skoleåret med "gode skoledagsrygsække". Pause er også vigtige mødesteder for samfundets velfærdsarbejde.

Læs flere eksempler på implementering af fællesskabsstudievedligeholdelse i skoler i Kerava.

Resultaterne af Keravas skolesundhedsundersøgelse fra 2023

Ministeriet for Sundhed og Velfærd gennemfører hvert andet år en skolesundhedsundersøgelse. På baggrund af undersøgelsen indhentes vigtig information om sundhed, trivsel og sikkerhed, som elever og studerende oplever. I 2023 er undersøgelsen gennemført i marts-april 2023. Elever på 4. og 5. klassetrin samt 8. og 9. klassetrin på grunduddannelsen i Kerava og 1. og 2. års gymnasieelever deltog i undersøgelsen. 77 procent besvarede undersøgelsen i Kerava den 4.-5. af eleverne i årgangen og 57 procent af 8.–9 af eleverne i klassen. Blandt gymnasieeleverne svarede 62 procent af eleverne på undersøgelsen. For folkeskoleelever lå svarprocenten på landsgennemsnittet. For mellemskole- og gymnasieelever var svarprocenten lavere end landsgennemsnittet.

De fleste af de elever og studerende, der har besvaret undersøgelsen, var tilfredse med deres liv og følte, at deres helbred var godt. Andelen af ​​dem, der opfattede deres helbred som gennemsnitligt eller dårligt, var dog steget noget for mellemskoleelever og gymnasieelever sammenlignet med den tidligere undersøgelse. Størstedelen af ​​børn og unge havde også en ugentlig hobby. Næsten halvdelen af ​​folkeskolebørn træner mindst en time om dagen. Mængden af ​​motion falder dog med alderen, da kun omkring 30 procent af mellemskoleeleverne motionerer en time om dagen og mindre end 20 procent af gymnasieeleverne.

Oplevelsen af ​​ensomhed blandt unge blev mere almindelig i coronaperioden. Nu er dens udbredelse faldet, og procenterne er faldet. Undtagelsen var dog eleverne i 4. og 5. klasse, hvis oplevelse af ensomhed var steget en smule. Omkring fem procent af de adspurgte i undersøgelsen følte, at de var ensomme.

De fleste elever og studerende kan godt lide at gå i skole. Mere end 4 procent af eleverne i 5. og 70. klasse har det sådan. Tilsvarende føler flertallet af elever og elever, at de er en vigtig del af skolen eller klassefællesskabet. Begejstringen for skolen er dog faldet i alle aldersgrupper, der deltog i undersøgelsen. Forekomsten af ​​skoleudbrændthed er på den anden side for det meste stoppet og vendt til fald i mellemskoler og andet niveau. Skoleudbrændtheden er steget en smule blandt 4. og 5. klasser.

Ifølge skolesundhedsundersøgelsen er piger klart stærkere end drenge i mange af livets udfordringer. Det gælder både oplevelsen af ​​ens helbred, psykiske velbefindende samt at være udsat for seksuel chikane.

Resultater af skolesundhedsundersøgelsen - THL

Fasvos funktionelle mål og tiltag for 2024

Keravas bystrategi har til formål at gøre hverdagen glad og glat i Kerava. Fasvos strategiske mål blev udviklet til at være mere beskrivende og målbare. Hvert ansvarsområde har defineret seks målbare mål for 2024.

Den førende by med nye ideer

Målet med ansigtet er, at børn og unge vokser op til at blive modige tænkere. Som viljetilstand er målet, at børn og unge får mulighed for at være helte i deres eget liv. De relaterede målinger måler, hvordan vækst og læring kan understøttes på en planlagt, forebyggende, rettidig og multiprofessionel måde.

For eksempel bruges strategiske indikatorer relateret til emnet førskoleundervisning og grunduddannelse til at måle positive læringserfaringer, og svarene herpå er indsamlet fra kundetilfredshed og elevundersøgelser. På de gymnasiale uddannelser tilstræbes det derimod at øge gennemsnittet af halve point på studentereksamen.

En Kerava indfødt i hjertet

Branchens mål er livslang læring, og ønsket er, at børn og unge klarer sig godt og bevarer glæden ved at lære. Tiltagene har til formål at forbedre vilkårene for vækst og læring for børn og unge.

I gymnasiet spørger baggrundsspørgsmålet om tiltaget relateret til emnet, hvor inspirerende uddannelsesinstitutionens arbejdsmetoder er for eleverne. Ansvarsområdet for vækst og læringsstøtte har til formål at øge antallet af integrerede specialstøtteelever i forhold til antallet af alle specialstøtteelever i Kerava.

En velstående grøn by

Kasvo-industriens tredje mål er, at børn og unge vokser op til at blive aktive og sunde. Målet er at sikre, at børn og unges trygge liv omfatter motion, natur og sund livsstil. Målene måler, hvor aktive børn og unge er, hvor godt de har det, og hvor trygt de føler deres læringsmiljø er.

Daglig motion er vigtig i alle aldersgrupper. I småbørnsundervisningen er målet, at hver gruppe børn tager en ugentlig tur til den nærliggende natur og bruger et planlagt motionsstund hver dag. I grunduddannelsen og de gymnasiale uddannelser er det målet, at alle skal kunne deltage i den daglige idrætsundervisning gennem Stick og gulerodsprojektet.

På ansvarsområdet for vækst og læringsstøtte er målet, at hjemmegruppeaktiviteter skal bruges i mindst halvdelen af ​​undervisningsgrupperne i Keravas skoler. Derudover understøttes trivslen ved at indføre Someturva-tjenesten fra begyndelsen af ​​2024 for elever, studerende og ansatte i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Målet med tilbuddet er professionelt at kunne gribe ind i den mobning, chikane og andre uhensigtsmæssige aktiviteter, som børn og unge møder på sociale medier og dermed styrke trivslen og et trygt liv.

Tip

Du kan nemt finde alle face-to-face-bulletiner om uddannelses- og undervisningsindustriens nyheder på hjemmesiden med søgeordet ansigt til ansigt. Ansigt til ansigt bulletiner kan også findes i intra på Kasvo-siden, linket til bulletinsiden er nederst på sidelisten.