Bychef Kirsi Rontu

Hilsen fra Kerava - februars nyhedsbrev er udkommet

Meddelelse
2.2.2023

Det nye år er startet hurtigt. Til vores glæde har vi kunnet konstatere, at flytningen af ​​social- og sundhedsydelser og redningsaktioner fra kommuner til velfærdsområder for det meste er gået godt.

Kære Kerava-borger,

Ifølge oplysninger offentliggjort af Finansministeriet er overførslen af ​​tjenester lykkedes på alle områder. Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer, men det vigtigste, altså patientsikkerheden, er taget hånd om. Du bør fortsætte med at give feedback om vores sociale sikringstjenester. Du kan finde relaterede nyheder i dette brev.

Udover Sote har vi fulgt udviklingen i elpriserne i byen tæt gennem efteråret. Som største ejer har vi også været i tæt kontakt med Kerava Energia og har tænkt over brugbare løsninger, der kan gøre Keravas beboers hverdag lettere i forhold til el. Vinteren er ikke forbi endnu, men det er ret sandsynligt, at det værste allerede er set. Heldigvis har der ikke været strømafbrydelser, og prisen på el er faldet markant.

Det er også tid til taksigelse. Efter den russiske angrebskrig startede for omkring et år siden, har millioner af ukrainere været nødt til at flygte til forskellige dele af Europa. Mere end 47 tusind ukrainere har søgt om asyl i Finland. Indenrigsministeriet anslår, at cirka 000-30 flygtninge fra Ukraine vil ankomme til Finland i år. Den menneskelige lidelse, som disse mennesker har måttet opleve, er uden ord. 

Der er omkring to hundrede ukrainske flygtninge i Kerava. Jeg er enormt stolt over, hvor flot vi sammen har taget imod folk, der flygter fra krig til deres nye hjemby. Jeg vil gerne takke jer og alle de organisationer og virksomheder, der har hjulpet flygtningene i denne situation. Din gæstfrihed og hjælp har været enestående. Varm tak.

Jeg ønsker dig gode læsestunder med byens nyhedsbrev og et godt nytår,

 Kirsi Rontu, borgmesteren

Kerava-skoler styrker den sociale kapital i hjemmegrupper

Som fællesskab er skolen en vogter og en væsentlig indflydelsesrig, da dens sociale mission er at fremme lighed, lighed og retfærdighed og at øge menneskelig og social kapital.

Social kapital bygger på tillid og kan udvikles i elevernes skolehverdag uden særskilte midler eller ekstra ressourcer. I Kerava bliver langtidshjemsgrupper i øjeblikket testet på alle vores skoler. Hjemmegrupper er grupper på fire elever, der holder sammen i længere tid i hver lektion og i forskellige fag. Faglitteraturforfatterne Rauno Haapaniemi og Liisa Raina støtter Keravas skoler her.

Langsigtede hjemmegrupper øger elevernes deltagelse, styrker tillid og støtte blandt gruppemedlemmer og fremmer engagement i individuelle og gruppemål. Udvikling af samspilsfærdigheder og brug af gruppepædagogik kan hjælpe eleverne med at få venner, reducere ensomhed og bekæmpe mobning og chikane.

Gennem elevernes feedback afslørede midtvejsevalueringen af ​​hjemmegrupperne positive erfaringer, men også udfordringer:

  • Jeg har fået nye venner, venner.
  • At være i en hjemmegruppe er velkendt og afslappet, at føle sig tryg.
  • Få altid hjælp fra din egen gruppe, hvis det er nødvendigt.
  • Mere holdånd.
  • Alle har et klart sted at sidde.
  • Kommunikationsevner udvikles.
  • Kan ikke arbejde sammen.
  • Dårlig gruppe.
  • Nogle gør ingenting.
  • Gruppen tror eller handler ikke efter instruktionerne.
  • Mange blev sure, da de ikke kunne påvirke sammensætningen af ​​hjemmeholdet.

Den vigtigste forskel mellem langvarige hjemmegrupper og traditionelt projekt- og opgavespecifikt gruppearbejde er varigheden. Kortvarigt gruppearbejde i forskellige fag udvikler ikke effektivt elevernes sociale færdigheder, fordi gruppen i dem ikke har tid til at opleve de forskellige stadier i gruppeudviklingen, og dannelsen af ​​tillid, støtte og engagement er derfor ikke særlig sandsynlig. I stedet bruges elevers og læreres tid og energi igen og igen på at starte arbejdet og organisere sig.

I store og skiftende grupper er det nogle gange svært at finde sit eget sted, og ens position i sociale relationer kan ændre sig. Det er dog muligt at kontrollere gruppens negative dynamik, for eksempel mobning eller eksklusion, gennem længerevarende hjemmegrupper. Voksenintervention i mobning er ikke så effektiv som peer intervention. Derfor skal skolestrukturer understøtte en pædagogik, der fremmer forebyggelse af mobning, uden at nogen skal frygte, at deres egen status forringes.

Vores mål er bevidst at styrke den sociale kapital ved hjælp af langsigtede hjemmegrupper. I Keravas skoler ønsker vi at give alle mulighed for at føle, at de er en del af en gruppe, for at blive accepteret.

Terhi Nissinen, direktør for grunduddannelse

Keravas nye bysikkerhedsprogram er ved at blive afsluttet

Udarbejdelsen af ​​bysikkerhedsprogrammet er skredet godt frem. I arbejdet med programmet blev der brugt omfattende feedback, som blev indsamlet fra befolkningen i Kerava i slutningen af ​​sidste år. Vi modtog to tusinde svar på sikkerhedsundersøgelsen og har nøje overvejet den feedback, vi modtog. Tak til alle, der har besvaret undersøgelsen!

Efter bysikkerhedsprogrammet er afsluttet, vil vi tilrettelægge borgmesterens sikkerhedsrelaterede beboerbro i løbet af foråret. Vi vil give mere information om tidsplanen og andre relaterede forhold senere.

Heldigvis har bekymringerne for elektricitetens tilstrækkelighed vist sig at være overdrevne. Risikoen for strømafbrydelser er meget lav på grund af forberedelse og standby-drift. Vi har dog offentliggjort instruktioner for mulige strømafbrydelser og generelt selvberedskab på kerava.fi-siden i afsnittet "sikkerhed" eller vedrørende strømafbrydelser på siden www.keravanenergia.fi.

Overvågning af den russiske angrebskrigs indvirkning på byen og dens borgere sker dagligt på borgmesterkontoret, ugentligt med myndighederne, og situationen drøftes af borgmesterens beredskabsledelsesgruppe på månedsbasis eller efter behov.

Der er i øjeblikket ingen trussel mod Finland. Men i baggrunden, i byens organisation, tages der som sædvanligt forskellige forholdsregler, som af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan meddeles offentligt.

Jussi Komokallio, sikkerhedschef

Andre emner i nyhedsbrevet

nyhedsbrev